Tilbudschef søges til GSV Solution
Er du stærk inden for tilbudsberegning, og motiveres du af at omsætte komplekst udbudsmateriale til gennemarbejdede og konkurrencedygtige tilbud? Har du erfaring med Sigma, og trives du i rollen som specialist med fokus på kvalitet, struktur og præcision? Så er det måske dig, vi søger som tilbudschef hos GSV Solution.
GSV Solution er i en spændende vækstrejse og søger nu en tilbudschef, der får ansvaret for at drive og kvalitetssikre virksomhedens tilbudsarbejde og bliver en central del af den fortsatte udvikling. Du får en vigtig rolle i arbejdet med at analysere udbudsmateriale, udarbejde kalkulationer og sikre et stærkt grundlag for virksomhedens tilbud. Stillingen er en faglig nøglefunktion uden personaleansvar.
Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation med stor entreprenørånd, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor du får mulighed for at sætte dit aftryk. Samtidig får du styrken fra en af Danmarks største aktører i byggebranchen i ryggen gennem GSV-koncernen.
Dine arbejdsopgaver
Du får det faglige ansvar for tilbudsprocessen og bliver den centrale drivkraft i udarbejdelsen af tilbud og kalkulationer på tværs af GSV Solutions serviceområder. Rollen kombinerer hands-on tilbudsarbejde med koordinering, kvalitetssikring og tæt sparring med salgsorganisationen.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
Udarbejdelse af tilbudsberegninger og kalkulationer i Sigma
Gennemgang og analyse af udbudsmateriale, kravspecifikationer og øvrig dokumentation
Sikre, at tilbud er konkurrencedygtige, gennemarbejdede og kommercielt attraktive
Identificere risici, forudsætninger og muligheder i tilbudsgrundlaget
Indhente og vurdere priser fra leverandører og samarbejdspartnere
Sparring med salgsorganisationen og øvrige interne interessenter
Bidrage til struktur og kvalitet i tilbudsprocesserne
Du bliver en del af et engageret team og får et tæt samarbejde med både salgsorganisationen, projektledere og ledelsen.
Den ideelle kandidat
Vi søger en fagligt stærk profil med erfaring inden for tilbudsberegning, som trives med at arbejde analytisk og detaljeorienteret.
Vi ser gerne, at du:
Har solid erfaring med tilbudsberegning og kalkulation
Er erfaren bruger af Sigma og ser systemet som et naturligt arbejdsredskab
Har erfaring med at læse og forstå komplekst udbudsmateriale
Trives med at tage ejerskab for tilbudsprocessen og fungerer naturligt som faglig sparringspartner for både salg, projektledelse og ledelse.
Har god teknisk forståelse og kan omsætte krav og specifikationer til valide tilbud
Arbejder struktureret, grundigt og kvalitetsbevidst
Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til teamet
Hvorfor GSV Solution?
Stillingen giver dig mulighed for at blive en central specialist i en virksomhed i vækst med store ambitioner.
Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, hvor gode idéer hurtigt kan omsættes til handling.
Hos GSV Solution kombineres det nære og agile med stor faglig tyngde og et unikt markedspotentiale. Kulturen er præget af samarbejde, handlekraft og ambitioner.
GSV Solution tilbyder blandt andet:
En central rolle med stort fagligt ansvar og mulighed for at præge tilbudsarbejdet.
Mulighed for at arbejde med komplekse og spændende projekter
Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
En entreprenant kultur med frihed under ansvar
En organisation med store muskler i ryggen og et stærkt brand i markedet
Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, høj faglighed og godt kollegaskab
Sådan søger du
Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Rekrutteringsprocessen håndteres af Talentum Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Sandra Lillie på 53 88 14 99 eller sl@talentumpartners.dk. I uge 27 og 28 kan man kontakte Partner Bogi Magnussen på bm@talentumpartners.dk.
Ansøg via ”Søg”-knappen i annoncen.
Bemærk at grundet sommerferie vil der ikke afholdes samtaler i uge 27 og 28.
Om GSV Solution
GSV Solution tager ansvaret for, at byggepladsen fungerer. Med deres one-stop shop-løsning sikrer de en stærk infrastruktur på pladsen, tydelige sikkerhedsprocedurer, løbende oprydning, bæredygtig affaldssortering og adgangskontrol til pladsen. Alle sammen faktorer, som er afgørende for, at kvaliteten og leverancen er i top og til tiden.
De indgår partnerskaber med deres kunder og ser løsninger, der højner effektiviteten, strømliner arbejdsgangene og cementerer sikkerheden. På den måde kan deres kunder koncentrere sig om det, de er bedst til – at bygge.
- Lokationer
- Hillerød